Knækkede knogler og det nepalesiske sundhedssystem.

Som nævnt i det tidligere indlæg, havde vi et styrt da vi var ude at køre mountain bike.
Styrtet skete da vi næsten var fremme ved slutstedet fra vores 2 dages tur.
Anders ramte en sten på vejen og ramte jorden med sin skulder, og ret hurtigt var det klart, at han ikke havde slået sin skulder helt almindeligt......
Han kom med det samme i gode hænder i en af de biler der flugte os, og da vi kom tilbage til Kathmandu, blev han flugt til det internationale hospital i Kahmandu af Jeppe fra Jysk, en af de guider der havde været med på cykelturen og Peder.

Hospitalet var af en standard meget lig et dansk hospital. Alle de ansatte var gode til engelsk og den læge der endte med, at have mest med Anders at gøre, hed Gerda og kommer fra Østrig.
Vi kontaktede ret hurtigt Gouda Rejseforsikring, som skolen har tegnet forsikring hos, og siden har alt, fra betaling, læge kontakt, rejsedokumenter til Anders, rådgivning omkring medicin og alt mulig andet kørt gnidningsløst, omend det kræver ret meget telefonsnak med Danmark. Men det har også været betryggende at have dem i ryggen.
Forældrene blev ligeledes kontaktet, da vi vidste, det var et brækket kraveben vi havde med at gøre.

Men Anders kom ret hurtigt ind til sygeplejeske, læge og røntgen. Og da røntgenbillederne var der, var der ikke ret meget at være i tvivl om......

Det var selvfølgelig træls, men det var der jo ikke så meget at gøre ved. Bruddet var heldigvis ukompliceret, men ret smertefuldt, så han skulle blive på hospitalet til dagen efter, så de kunne finde ud af hvordan han kunne bliver smertedækket bedst muligt. Så han blev installeret på en enestue, og ret hurtigt fik han serveret pizza efter eget valg og den fodboldglade dreng, fik fundet en kanal på fjernsynet, hvor der var fodbold døgnet rundt.

Der er jo ikke noget der er så slemt, at det ikke er godt for noget, som man siger...... :-)

Da Anders var installeret, måtte Peder tilbage til de andre, der skulle afsted på 2 dages river rafting næste dags morgen. Vi kunne jo ikke efterlade Anders alene i Kathmandu, så vi måtte til at rulle terninger om hvem der skulle blive hjemme fra rafting turen.
Terningerne pegede på Peder.
Efter aftensmaden tog Peder tilbage til Anders med lidt slik, telefon m.m. medens de andre lærerne sørgede for, at gøre de andre elever klar til rafting turen næste dags morgen.

Da resten af gruppen var taget afsted klokken 7 om morgenen, tog Peder op til Anders, der efter planen skulle udskrives klokken 9. Men det smertestillende som han havde fået, virkede ikke helt efter hensigten, så det endte med at Anders og Peder først var hjemme på hotellet klokken 15.
Her blev Anders installeret og ved aftensmads tid, tog de ud og spise på en nærliggende restaurant hvor maden var rigtig fin.

Vi håber ikke at kontoret hjemme på skolen bliver fortørnede over den store regning (omregnet kostede det gode måltid for to personer 52 kr) ;-)

I skrivende stund er det ved at være ud på de små timer, og hvis Anders er klar vil vi tage ud til Durham Square i morgen. Så sker der da lidt.
Og ellers må vi bare vente på de andre kommer hjem fra tur og høre hvad de har oplevet.

Så alt i alt må man sige at det selvfølgelig er en lidt kedelig oplevelse for Anders, men det må siges at ikke behøver at frygte det at komme til skade i verdens 8. fattigste land.

Det er der jo også en slags læring i!